Rias Baixas er primært kendt for at producere Albarino hvidvine. En druesort og vin som er en favorit hos mange sommeliers. Vinene er kendt for at være aromatiske og med en stærk syrestruktur som gør dem velegnet til mad, især skaldyr og hvid fisk, da de klimatiske forhold tæt på Atlanterhavet, fugtigheden og jordbundsforholdene giver en god salinsk mineralitet.
Adegas Castrobrey er en familieejet vingård i 3. generation. Vingården er beliggende inde i landet med syd-østvendte vinmarker som skråner ned til Ulla floden. Hældningen på 20-30% ned til floden giver god dræning. Området er også præget af meget tåge som medvirker til en kraftigere syre og mineralitet end gennemsnittet for Rias Baixas. Som følge af jordbundsforholdene er områdets Albarinoer også lidt mere urtede end de fleste vine fra Rias Baixas. Familie Castrabrey har fra begyndelsen ønsket vedvarende vindyrkning med mottoet ”our legacy will be to leave behind land that is more alive than the one we received”. Derfor benyttes der ikke pesticider, og der gøres en del ud af biodiversitet blandt med blandet vegetation, og dyrbrug i rankerne i form af geder og gæs. Vinene er som følge af omstændig og omkostningstung lovgivning ikke certificeret økologiske.
Denne vin er fra druer udelukkende fra Castrabreys bedste plot ”242” som har de mest saltholdige og mineralske jordbundsforhold. Rankerne er 50 år gamle. Vinen har samme karaktér som Sin Palabras, men er mere intens, elegant og mineralsk. En virkelig flot rank vin! Vinen produceres i kun ca. 1.300 flasker årligt.
SMAGSNOTER: Klar gylden (strå)farve. Medium næse med klare hvid frugt, citrus, salinsk og lidt urtet. Smagsnoterne er meget aprikos, fersken og citrus med en udtalt mineralitet der virker som våd sten. Rank og syrekraftig vin med en frisk eftersmag som er afbalanceret.
VINIFIKATION: Alle ranker er afstemmet og koldfermentering finder sted i ståltanke ved u/ 8c. Pressing foregår uden virkemidler. Derefter modning med bærme i ståltanke i 6 måneder med ugentlig battonage, før flaskelagring i minimum 4 måneder.
LAGRINGSPOTENTIALE: 10-12 år.
SERVERINGSFORSLAG: Skaldyr især, men også hvid fisk, salater, og ellers som aperitif.