Vinsmagning

Vi arrangerer gerne vinsmagning for dig, dine venner, familie og kolleger.

Vi bliver ofte spurgt, om vi holder smagninger. Ja, det gør vi da. Vi har tidligere kørt smagninger med åben tilmelding for alle, men satser på mindre selskaber af minimum 10 personer, for vennerne eller firmaet.

Temaet for vinsmagningen bestemmer I selv. Vi sender jer et foreslag, som tager udgangspunkt I jeres budget og ønsker, med beskrivelser af vine og producenter, og efterfølgende kan I til- og fravælge efter behov. Med mindre I har specielle ønsker vil en vinsmagning bestå af ca. 8 forskellige vine og vare godt to timer.

Pris og antal

Der er ingen øvre eller nedre grænse for antallet af personer til en vinsmagning, – alt kan lade sig gøre – men vi anbefaler 10 personer som minimum.

Prisen for vinsmagning starter ved 300 kr. pr. person. Der er også mulighed for bespisning: vi serverer ost, pølse, oliven, brød og tapenade.

Send en mail ved forespørgsel til welcome@simplywine.dk