Unikate Spätburgunder fra Gutzler er en stor klassisk Pinot Noir og repræsenterer det ypperste som Gutzler kan præsentere. Du finder alle de samme indtryk, som du finder i en langt dyrere Bourgogne. Vinen har fået lidt nye fade, hvilket runder vinen flot af, så den fremstår intens, velsmagende og med en super harmoni.
Der er rigelig med syre i vinen til at den kan lagres ihvertfald 5-7 år mere. Til trods for, at det er en årgang 2011 så fremstår den stadig ung og frisk i udtrykket. Den er under udvikling, men vil stadig udvikle sin komplekse bouquet og smag og den lange eftersmag vil blive mere afrundet i takt med at de diskrete tanniner bliver mere afrundet. Masser af røde kirsebær, hindbær og skovbund.
Gutzler er en mindre producent i Rheinhessen (delstaten Rheinland-Pfalz), som har været familieejet i generationer. Vinene laves i hånden - dvs. druerne håndplukkes og behandles generelt ved håndkraft. Detr høstes med et meget lavt høstudbytte - som er et mantra for Gutzler - hvilket giver koncentrerede og holdbare vine.