Matambres er en enkeltmarksvin fra de højest beliggende marker i over 900 meters højde bestående af kalksten og udsat for ekstreme vejrforhold med lavt nedbør. Den er lavet udelukkende på tempranillo druen, er dyb rubinrød og har en bouquet af mørke bær, lakrids og vanilje. Smagen er præget af stor saftighed og modne bær med noter af læder, lakrids og brunt sukker med lang eftersmag af solbær og brombær. Fadet er velintegreret uden af være for dominerende. Vinen har været lagret i 20-24 måneder på 80% franske fade og 20% amerikanske fade. Kan lagres forventeligt 15-20 år. Årgang 2012 har fået 92 point af Wine Spectator.
Garcia familien som står bag Monteabellon har dyrket vin igennem generationer bl.a. for berømte Vega Sicilia. I år 2000 besluttede familien sig for at dette skulle ændres, da man gerne ville udnytte sin viden om vindyrkning til at sætte sit eget præg på vinen og få opfyldt ambitionerne om at producere sin egen kvalitetsvin. Man opkøbte derfor i år 2000 vinmarker og startede med at opbygge vingården Bodegas y Monteabellon fra bunden. Gården er i dag beliggende i Nava de Roa i Ribera Del Duero.
Siden hen er der investeret tungt i moderne produktionsudstyr og man har ansat en erfaren øneolog. Man har dog fastholdt de traditionsbundne metoder til jorddyrkning og alle druer håndplukkes f.eks. stadig den dag i dag. Man har også udvidet og har i dag 98 hektar under dyrkning i Ribera Del Duero, Rueda (hvidvin) og Rioja. Rioja kom til i 2011. Vi har valgt udelukkende at hjemtage deres lagrede Ribera Del Duero rødvine.